Når I samarbejder på en arbejdsplads, er der næppe tid til at anskue løsningen af jeres opgaver og udfordringer som en leg. Når det skal gå stærkt, kan der være mange psykologiske faktorer, der gør, at I ikke eksperimenter og reflekterer over jeres samarbejdspraksis og ved måske ikke, hvor det nogen gange går galt eller er en ekstra stor udfordring. Når man dermed nogle gange går i hårdknude med løsningen af en problemstilling, et projekt eller samarbejdet i jeres team, er det altid en god ide at stoppe op og tage helikopterperspektivet herpå. Med teambuildingøvelser indendørs kan I skabe et firma arrangement, der netop giver jer nogle samarbejdsøvelser, der udfordrer jer og får jer til at lære nye ting om jer selv og hinanden samt om jer som team. Lad os se nærmere på dette i denne artikel.
Leg jer frem til samarbejde
Når det hele blot er en leg, kan der være mange guldkorn at hente, når I skal overføre læringen fra denne leg til jeres almindelige daglige arbejdspraksis. Derfor er det et oplagt firma arrangement. I kan for eksempel både prøve kræfter med Escape Rooms og Virtual Reality til teambuildingdagen, hvor I skal løse nogle gåder og krisesituationer ved at kommunikere klart til hinanden og skiftevis lytte og agere i en bestemt situation. I Virtual Reality skal I for eksempel få en dreng ud af fangenskab og I skiftevis er inde i Virtual Reality verdenen og i den “virkelige” verden, hvor I opdager, at løsningen ligger knivskarpt i jeres klare kommunikation, også i denne pressede situation, hvor drengen er afhængig af, at I er gode til at samarbejde med hinanden.
Overfør læringen til teamsamarbejdet
Når I er vendt hjem fra sådan en intens dag teambuildingøvelser, kan nogle måske have en tendens til at tænke, at det var “bare” det. Det var en sjov dag væk fra kontoret og nu skal vi tilbage til den gamle rytme og rutine. Her vil I sikkert opdage, at dette ikke helt er tilfældet. For selvom arbejdets karakter ikke har ændret sig, vil I have lært nogle nye måder at kommunikere og samarbejde på, som I med fordel kan bruge hver eneste dag i løsningen af jeres opgaver i teamet. På denne måde er der en længerevarende investering i at bruge en dag på teambuildingøvelser, som I kan drage nytte af på jobbet. I lærer helt sikkert både jer selv og hinanden bedre at kende og dette skaber også større trivsel.