Site Overlay

Red klimaet med velsmagende retter

I dag hører man ofte om at ens madvaner, har en indvirkning på klimaet. Vi har efterhånden fået tudet ørene fulde af, at oksekød har et stort aftryk på vores CO2-aftryk, men hvad skal man så gøre anderledes, for at hjælpe til vores fælles fremtid? Det giver vi et svar på her.

Protein kan erstattes af andre velsmagende råvarer

Efterhånden er der skyllet en bølge ind over vores forbrugsvaner, hvor man bl.a. bliver rådet til at skære ned på brugen af oksekød, for at erstatte sit proteinindtag med f.eks. insekter. Det kan krible og gibbe i mange at skulle indtage den form madvarer, men faktisk er der en oplagt og mere velsmagende mulighed for at hjælpe klimaet. Muslinger! Vi har kendt til brugen af muslinger i årsvis, men der kan faktisk være en stor fornuft – både ernæringsmæssigt og med hensyn til klimaet – i at lave retter med muslinger. De er velsmagende og kan laves på tusindvis af forskellige måder, som kan tilfredsstille selv de mest hardcore kødelsker. Og så passer de perfekt ind i alle former for retter, som kan være alt fra salater til pastaretter.

Hvilke muslinger er gode og hvorfor er det godt for klimaet?

Én af de muslinger, der er lettilgængelige her i Danmark, er Blåmuslinger. Vi kender dem måske fra deres skaller der skyller op på stranden, men faktisk kan man plukke et hel måltid til sig selv, ved at gå ud i vandet og høste dem selv. Det gode ved dem er, at de er i sæson hele året, de har et klimaaftryk som er 139 gange mindre end oksekød og så har de et højt indhold af omega-3 fedtsyrer, samt A, E og B12-vitamin. Generelt hører muslinger til de kødtyper, som rent sundhedsfagligt er et bedre valg, end f.eks. røde kødtyper, som oksekød.

Hvad kan jeg lave med muslinger?

Muslinger – og særligt Blåmuslinger – er blevet brugt i en menneskealder, men der er specielt nogen retter, hvor muslinger er særligt fremtrædende i forhold til smag. For personer der normalt ikke er vant til denne form for fødevare, kan det være lidt grænseoverskridende at ændre kostvaner. Men frygt ej, for vi har en ret, som selv den mest indædte kødspiser, vil kunne lide. Retten hedder ’Moules frites’, og kan nydes af alle. Det er en lækker måde at spise muslinger på, men samtidig giver retten mulighed for et personligt præg. F.eks. kan man prøve sig frem, med de krydderurter man bedst kan lide. Det er en perfekt sommerret på terrassen, og vi er sikre på, at når du først har prøvet den, så vil du opdage den unikke smag der findes i muslinger, samtidig med at du gør noget godt for miljøet.