Om du har en ny smart bil eller en lækker ældre sag er ligegyldigt, når det handler om serviceeftersyn og sikkerhed. Serviceeftersyn er vedligeholdelse af din bil, hvilket er det samme som sikkerhed på vejen. Sikkerhed for både dig og de øvrige trafikanter.
Søndags tur og hjemme eftersyn
Måske du bruger nogen af dine søndage på at vaske bilen, eller køre den i bilvask. Du efterser dæktryk, fylder tanken op og gør din bil fin og ren udenpå og indeni. Måske du så kører en tur til vandet med hunden og går en tur. Det er en meget typisk søndag for mange bilejere.
Hvis du selv passer din bil godt, tilser den, vasker den, kontrollere dæk og andet, så kan et serviceeftersyn forekomme som penge ud af vinduet. Du kender jo din bil meget bedre end mekanikeren. Sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.
Din mekaniker er en dygtig håndværker
Din mekaniker gør ganske vist nogen af de samme ting som du gør, når han giver din bil et eftersyn. Men han gør også mange andre ting. Han skifter olie og filtre og kontrollere om det slid der er på dine dæk er lige og at de ikke er slidt alt for meget. Det vigtigste han gør er at efterse din bil. Han kigger den helt igennem, inklusiv motoren. Han er en top håndværker, der gennem en lang uddannelse, har lært præcis hvad han skal kigge efter.
Selv om du kender din bil rigtigt godt, så kender mekanikeren den endnu bedre. Han kan spotte fejl og mangler som du slet ikke havde overvejet at kigge efter.
Eftersyn, vedligehold og sikkerhed
På samme måde som du har en aftale med din tandlæge om at få et eftersyn en gang om året, bør du også have en aftale med dit værksted. Biler koster mange penge. Jo bedre de bliver passet, jo bedre holder de deres værdi.
Ud over at et eftersyn er fornuftigt vedligehold af din bil, så handler det også om sikkerhed på vejen. Din sikkerhed som kører af bilen, men også sikkerhed for alle andre trafikanter på vejen. Er uheldet ude og din bil går i stykker mens du kører i den, kan det få katastrofale følger for både dig og øvrige trafikanter. En bil i fart, selv i ringe fart, midt i byen, kan skabe et kæmpe uheld.